Tove Lauritsen



Inspirations kilder

Ved at beskæftige mig med tegning og maleri har jeg fået min iagttagelsesevne skærpet meget. Når jeg færdes i naturen får jeg ofte øje på motiver, som jeg kunne tænke mig at male. Mit kamera fungerer som skitseblok.

Mange af mine billeder er malet med inspiration i fotos, jeg har taget på ferieture i ind- og udland. Når jeg maler portrætter nyder jeg processen med at få det rette ansigtsudtryk frem. Jeg ser på ansigter på en mere iagttagende måde, end jeg gjorde tidligere. Det er især spændende at male efter model.

Jeg har haft stor fornøjelse af at stå og male i naturen. Her ændrer lys og skyggeforholdene sig til tider med minutters mellemrum – og hermed også farverne på motivet.


Tryllestaven

I sommeren 2008 var jeg medstifter af foreningen Tryllestaven. Tryllestaven arrangerer billedskole for børn - billedskolelørdage for børn sammen med voksne - og malekurser for voksne.

Se mere på www.tovelauritsen.dk