Som ganske ung var jeg dybt fascineret af impressionisterne. Da jeg i 70'erne stiftede bekendtskab med Goethes farvelære og blev optaget af bl.a. Arild Rosenkranz's malerier, meldte behovet sig for selv at blive aktiv udøvende. På min vej videre ind i maleriet, har jeg været inspireret af mange kunstnere, ikke mindst Cobra malerne. Men også kunstarter som musik, keramik og design har optaget mig.
Mine billeder opstår i en dialog med farver og former. Når farverne indfinder sig på lærredet, åbner der sig verdener, genkendelige som mindre genkendelige, dybt foruroligende som inderligt berigende. Inspiration finder jeg i stort set alt, der har med livet at gøre.
Interesserede er velkommen til efter aftale at besøge mit atelier.
Bestillingsarbejder udføres.